19/04/2023
Skovbunden er så smuk netop nu, at man næsten mister mælet. De hvide anemoner danner et tæppe, der er mere betagende end noget. Men i Høve Skov kan man også netop nu se de gule anemoner, hvis man ser godt efter. De stikker hovederne op blandt de hvide og nikker jomfrueligt med deres skønne hoveder.
Rygtet vil vide, at også den ret sjældne blå anemone findes i Høve Skov. Den har Nordvestnyt dog endnu ikke haft held med at finde, men jagten fortsætter.