15/06/2022
Jeg har en kæmpe nyhed som jeg skal dele med jer alle sammen!
Jeg har altid gerne ville have en virksomhed der skulle gøre noget godt for andre. En virksomhed der skulle stå for noget godt og som man kunne blive inspireret af.
Den drøm er hermed kommet til live! 🤩 Fra og med i dag, skal Dagens Kys gøre en forskel for andre igennem vores premium produkter.
Jeg er selv lige blevet far til en heldigvis, sund og rask dreng. Men tanken om hvis der nogensinde skulle ske ham noget, er ikke til at holde ud. Derfor rør det mig dybt at flere hundrede forældre hvert år får deres liv og drømme smadret af en forfærdelig sygdom. Der er nemlig ca 200 børn der hvert år får konstateret kræft.
Jeg tror vi alle sammen efterhånden har haft kræft inde på livet en eller flere gange, og overværet dens ødelæggelse. Jeg tror også at vi alle sammen hurtigt kan blive enige om at det er dybt urimeligt at børn også skal udsættes for den sygdom.
Der har været mange tanker omkring dette emne og hvordan jeg skulle gøre det. Skulle jeg give nogle % af overskuddet til børnecancerfonden? Hvad skulle flødebollerne koste fremover? Hvordan ville det blive taget imod?
Efter mange ugers betænkningstid, er jeg kommet frem til følgende:
Alt for mange børn bliver ramt af kræft. Det er nu Dagens Kys mission at støtte kræftramte børn og deres familier igennem børnecancerfonden. Så for hver flødebolle vi sælger på vores Webshop, donerer vi 10 kroner til børnecancerfonden 💪❤️hver måned vil jeg opdatere jer alle om hvordan det går og hvor meget vi donerer. Den første opdatering er sidst i Juni ☺️
Jeg håber inderligt at i vil være med til at gøre en forskel. Uanset om det er gennem os eller nogen helt andre! 🤩