28/05/2017
Om morgenen den 16. maj mødtes jeg med Jeppe og William - Jeppe med nyerhvervet riffeltegn og William som morgenfrisk kompagnon - og i den gryende morgenstund listede vi ud i håb om at få et glimt af bukken.
Der gik ikke længe efter, at Jeppe havde installeret sig i skydestigen førend han så bukken, der havde siddet og tygget drøv i det høje græs små 100 m foran stigen og nu havde rejst sig. Jeppe havde længe kontakt med bukken, men den ville tilsyneladende ikke blotte sin langside og essede istedet rundt enten med fronten eller spejlet til os, inden den til slt forsvandt ind i skoven. Jeppe besluttede sig for en kort pürsch, inden ham og William skulle tilbage til morgenmad og undervisning, og lige så stille tog regnen til og alt blev stille efter en flot og intens morgen - med lidt høj puls, eller hvad Jeppe? 😉
Om aftenen mødtes jeg med Magnus og Tobias, der jævnfør lodtrækningen var næste hold i køen - Magnus med nyerhvervet riffeltegn og Tobias som nysgerrig jagttegnsaspirant. Vi talte kort om morgenens begivenheder og udpegede et par fixpunkter i terrænet, inden Magnus steg til vejrs i stigen, og Tobias og jeg væbnede os med kikkerter og tålmodighed på jorden underneden.
Inden længe hoppede sørme morgenens buk ud af skoven, men brugte vel en god halv time på at feje og esse i skovkanten små 200 m væk. Det var nervepirrende at vente og vente, håbe og håbe!! Den relativt høje temperatur fordampede morgenens regn, og pludselig lå disen tæt som en dyne, men vi anede dog, at bukken med eet hoppede tilbage ind i skoven og forsvandt. Efter måske en times yderligere ventetid var troen på jagtheld næsten sluppet op, men ud af øjenkrogen opdager vi så pludselig bukken - på 15 meters afstand!!! Tobias og jeg smelter nærmest ned gennem sædet på vores små stole, lydløst. Magnus og jeg får roligt kommunikeret til hinanden, at dyret er rigtigt og chancen er god, hvis han ellers føler sig klar. BANG!! Hele stigen sitrer af bukkefeber, inden Magnus kommer ned på jorden til os. Bukken faldt til jorden idet kuglen traf, og vi taler lige kort om, hvad man skal være særlig opmærksom på i sådanne situationer - "et tapskud", siger de begge og husker alvoren i at holde fokus på dyret og riflen klar indtil vi er fremme ved bukken. Bukken forendte på stedet med den flotteste bladkugle, der traf både hjerte, lunger og lever. Vi var alle tre glade, lettede og næsten høje over den intense oplevelse, der pludselig opstod og udviklede sig ud af den tætte dis. Det var en næsten mytisk og utrolig flot aften, hvor Magnus og Tobias returnerede til skolen, efter bukken var brækket, kun 10 min over sengetid. Jeg gad vide om de fik lukket et øje..? 😄
Den 17. maj mødtes jeg med Nicklas, der var sidste mand i lodtrækningen og også med et nyerhvervet riffeltegn, og da bukkén blev skudt aftenen forinden hed parolen nu "en lille knopbuk med ringe krop". Det var en flot morgen, hvor vi fik pürschet lidt rundt i et andet område i god vind og kuperet terræn med lyden dæmpet af lidt småregn, men kun fuglene var tilsyneladende kommet ud af fjerene den morgen. Og sikke en koncert de da gav - selv gøgen insisterede på korte bukser den morgen! ☀️
Tak for nogle rigtig gode oplevelser med jer, alle fem! 🙂
// Marie