02/04/2025
Foråret er over os – og vores Beach Bar åbner igen på fredag!
Allerede på fredag kl. 08:00, åbner vi skodderne op og står klar til at byde jer velkommen med duften af friskbrygget kaffe, friskpresset juice, morgenmadsskåle, nybagte surdejsboller med Gl. Knas ost, hjemmelavet marmelade og vores lækre bagværk. Alt sammen perfekt til en stille morgenstund eller en solrig pause ved stranden.
Vi holder åbent på fredag og hele weekenden. Frem til påske vil vi åbne op de solrige weekender, hvor vi sørger for god stemning, lækker musik og den helt særlige W&K beach vibe, som vi alle har savnet.
Vi glæder os meget til at se jer i sandet!
Forårshilsner fra W&K Beach teamet🦀🦀🦀