07/01/2025
Nyhedsbrev
Kære medlemmer. Så er det atter den tid på året. Det lader sig ikke skjule, at vi er i den mørke tid og vi går mod jul. Det er som om vi lige har fejret jul og nytår, men tiden flyver hastigt af sted og nu er den her altså igen. Tiden, hvor ingen kan undgå at blive mindet om højtiden. Det er dog ikke det kristne bud i julen, der er opprioriteret i denne december tid, men den kommercielle jul der er lagt vægt på i medierne.
Alle prøver, at få så mange som muligt til at interessere sig for det udbud af varer der findes i enhver forretning og onlinebutik. Så lad os stå sammen om, at holde vores egne traditioner i familien i hævd og give dette videre til den unge generation, det giver sammenhold og knytter bånd langt ud i fremtiden.
Julen er en nødvendighed til at minde os om, at vi er her for noget andet end os selv. Den gamle kalender 2024 er et overstået kapitel og jeg håber, at I alle havde oplevelser som er værd at huske. Som forening er der som altid lyse tider foran os og forårssæsonen tager snart sin begyndelse. At tage en ny kalender i brug er altid spændende med de kommende udfordringer og prioriteringer, som er blevet valgt.
Husk at prioritere din harmonikaklub højt, du vil blive elsket for det. Orkesteret og gruppen ” Lidt af hvert ” øver allerede flittigt, for der er mange nye spændende og sjove aktiviteter som ligger foran os og afventer vores deltagelse, kig blot på den nedenstående foreløbige aktivitets kalender. Aktivitets kalender: 16. februar 2025, kl. 13-16, Skottegårdsskolens store aula. Musikcafe med optræden af vores orkester samt ” Lidt af hvert ” gruppen, desuden gæsteoptræden til et fransk tema med gruppen ” Mademoiselle de Paris ” og Kristian Rusbjerg på harmonika.
Fortæl allerede nu om arrangementet til jeres venner og familie, så vi kan få aulaen fyldt op med 3-400 publikummer som vi plejer. Generalforsamlingen afholdes senest ved udgangen af marts måned jf. vores vedtægter. 25. april/2.maj 2025. En af disse dage afholdes vores forårsfest, gæsteoptræden vil blive inviteret. 23.-25. maj 2025, Ærø Festival, vi forsøger at tilmelde begge vores grupper for optræden. 6.-7 juni 2025, Ishøj Træf, begge vores grupper tilmeldes for optræden. 25.-27 juli 2025, Mariehavens Harmonika festival, kig forbi hvis I har tid, det er en fantastisk festival. Uge 34-35 2025 er i spil til Polensturen, Ida informerer nærmere om dette i det nye år .
Mon ikke der bliver lidt flere aktiviteter i løbet af 2025. Som I kan se på aktivitets kalenderen, får vi en dejlig aktiv sæson med mange gode musikalske udfordringer.
Vi ses derude. De bedste musikalske hilsener fra Formanden.