28/05/2026
𝑫𝒆𝒏𝒏𝒆 𝒔𝒎𝒖𝒌𝒌𝒆 𝒇𝒐𝒓𝒕æ𝒍𝒍𝒊𝒏𝒈 𝒆𝒓 𝒔𝒌𝒓𝒆𝒗𝒆𝒕 𝒐𝒈 𝒅𝒆𝒍𝒕 𝒂𝒇 𝑲𝒏𝒖𝒅 𝑬𝒓𝒊𝒌 𝑨𝒂𝒈𝒂𝒂𝒓𝒅 𝑲𝒓𝒊𝒔𝒕𝒆𝒏𝒔𝒆𝒏 ❤️𝑬𝒏 𝒔𝒕æ𝒓𝒌 𝒐𝒈 𝒓ø𝒓𝒆𝒏𝒅𝒆 𝒉𝒊𝒔𝒕𝒐𝒓𝒊𝒆 𝒇𝒓𝒂 𝑹𝒐𝒚𝒂𝒍 𝑹𝒖𝒏 𝒊 𝑹𝒊𝒏𝒈𝒌ø𝒃𝒊𝒏𝒈 𝒐𝒎 𝒇æ𝒍𝒍𝒆𝒔𝒔𝒌𝒂𝒃, 𝒐𝒎𝒔𝒐𝒓𝒈, 𝒗𝒊𝒍𝒋𝒆𝒔𝒕𝒚𝒓𝒌𝒆 𝒐𝒈 𝒍𝒊𝒗𝒔𝒈𝒍æ𝒅𝒆. 𝑫𝒆𝒏 𝒇𝒐𝒓𝒕𝒋𝒆𝒏𝒆𝒓 𝒗𝒊𝒓𝒌𝒆𝒍𝒊𝒈 𝒂𝒕 𝒃𝒍𝒊𝒗𝒆 𝒍æ𝒔𝒕.
𝐌𝐢𝐧𝐞 𝐠𝐥𝐚𝐝𝐞 𝐦𝐢𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐟𝐫𝐚 𝐑𝐨𝐲𝐚𝐥 𝐑𝐮𝐧 𝟐𝟎𝟐𝟔 𝐢 𝐑𝐢𝐧𝐠𝐤ø𝐛𝐢𝐧𝐠 𝟐. 𝐏𝐢𝐧𝐬𝐞𝐝𝐚𝐠.
Jeg kan slet ikke lade være med at dele alle disse glade minder med så mange som muligt. Dagen 2. Pinsedag blev en helt særlig dag for mig - en dag jeg aldrig glemmer. En dag sammen med vores ældste søn, Mads, der ligesom Viggo Hvistendahl i Ringkøbing og jeg selv har gennemført 39 officielle Fjordløb i Ringkøbing plus et, vi selv arrangerede. Det var stort.
Jeg kørte fra Mejrup ved 8-tiden, og da jeg standsede ved Emma og Viggos hus i Ringkøbing, stod Viggo ved fortovskanten og tog imod.
Jeg var med indenfor og hilse på Viggos hustru, som jeg også havde mødt, forud for optagelsen til udsendelsen “Det Gode Selskab” der blev bragt på P5 nogle dage før Royal Run, men Viggo var utålmodig og sagde: “Lad os komme ned til rådhuset og se, hvad der sker.” Vi så starten på 10 kilometer, men jeg har ingen billeder derfra, for jeg havde glemt min telefon.
Mellem starten på 10 og 5 kilometer insisterede Viggo på, at jeg skulle med hjem og have frokost, og hvilken frokost. Der var varme fiskefileter, lune frikadeller og rigtigt slagterpålæg. Se foto. Jeg sagde, at det var alt for flot til en tilløber, men dertil sagde Viggo bare: “Vi skulle jo have noget at spise alligevel.” Sikke en ven.
Da vi så kom ned til rådhuset igen spurgte Viggo med klar røst, “Har du di´ telefon me´.” Vi skulle gerne have nogle billeder med hjem, og det fik vi.
Da kronprinsen og alle de andre, der skulle løbe 5 kilometer var sendt afsted, kørte vi hjem til Emma igen, og da var der lune boller og en lækker æblekage. Emma er 84 år, og fortsat praktiserende zoneterapeut, og hun spurgte omsorgsfuldt, “Skal du ligge lidt, inden du skal ud at gå?” Jeg sagde pænt nej tak, men ja tak til at hvile lidt i en god stol.
Og så vendte vi tilbage til rådhuset for at gennemføre den store bedrift, one milen, og det blev en af mine største oplevelser i nyere tid. Med 100% opbakning fra Viggo, Mads, Lene og Inger Marie gik det faktisk bedre end forventet. Vi blev nærmest båret igennem af glade tilskuere, der klappede os videre med søde kommentarer som, “Der er de tre, GODT I gør det, hvor er I seje,” og masser af smil. Det smittede, og det lader sig vist ikke skjule, at vi sendte masser af smil og kærlighed den anden vej. Vi havde også den gode oplevelse, at Bent Møller Jensen, der speakede til de første mange Fjordløb, fik øje på Viggo, selvom han kun har 5% syn, og da han hørte min stemme, fik jeg det største klap på skulderen og en stor tak for min indsats med Fjordløbet. Og så mindedes jeg engang, da han delte sponsorgaver ud til fjordløbere og overrakte en løber en sportstaske, for han skulle have noget at bære trætheden hjem i.
Jeg er så taknemmelig. Tænk, at jeg skulle få sådan en oplevelse efter så mange år med sclerose, og så vil jeg huske Viggos ord: “Jeg melder mig til det, jeg gerne vil med til, og så ser jeg, om jeg er her, når det sker”. Sikke en optimisme.
𝐒å𝐥𝐞𝐝𝐞𝐬 𝐟𝐨𝐫𝐭𝐚𝐥𝐭. 𝐊𝐧𝐮𝐝 𝐄𝐫𝐢𝐤 𝐀𝐚𝐠𝐚𝐚𝐫𝐝 𝐊𝐫𝐢𝐬𝐭𝐞𝐧𝐬𝐞𝐧
