Boblerne Privat Pasningsordning

Ring Rutevejledning Website

Boblerne Privat Pasningsordning Pasningsordning med plads til 10 børn. Beliggende i Fensmark. Godkendt af Næstved kommune. Her er fokus på Leg og Bevægelse

Ugens billeder 🍂Endnu en dejlig uge er gået i Boblerne, hvor vi igen har brugt naturen som vores allerbedste legeplads 🌿...
27/09/2026

Ugens billeder 🍂

Endnu en dejlig uge er gået i Boblerne, hvor vi igen har brugt naturen som vores allerbedste legeplads 🌿
Vi har været på mange skønne ture ud i efteråret, gået på opdagelse, undersøgt naturen og mærket årstiden forandre sig omkring os 🍃

Kroppen er blevet udfordret på alle mulige måder – vi har klatret, kravlet, balanceret, hoppet i vandpytter og bevæget os gennem både højt græs, mudder og ujævnt terræn 💪

Ugen bød også på Smagens Dag, hvor vi gik på opdagelse i de fem grundsmage 👅🍋, og vi fik afholdt årets motionsdag, hvor små ben blev sendt fra post til post. 🏃‍♀️🏃‍♂️💨

Nu er de sidste eventyr oplevet for en stund, og vi er alle gået på en tidlig efterårsferie 🍂✈️
Vi glæder os til nye Boble-eventyr, når vi ses igen. 🫧🌺

🏃‍♀️🏅 MOTIONSDAG I BOBLERNE 🏅🏃‍♂️Skolernes Motionsdag ligger egentlig først den 9. oktober, men eftersom Boblerne holder...
25/09/2026

🏃‍♀️🏅 MOTIONSDAG I BOBLERNE 🏅🏃‍♂️

Skolernes Motionsdag ligger egentlig først den 9. oktober, men eftersom Boblerne holder ferie der, rykkede vi traditionen lidt frem og afholdt vores helt egen motionsdag i dag. ❤️

Og en rigtig motionsdag kræver selvfølgelig en ordentlig opvarmning!

I mange år har vi haft stor glæde af den legendariske Motorik Rita, men sidste år tog hun på trampolinkonference på Tenerife… og hun vendte åbenbart aldrig hjem igen. Rygtet siger, at hun har bosat sig dernede i solen. ☀️😂

Heldigvis trådte hendes søster Hofte Hjørdis til sidste år og reddede motionsdagen. Men i år er Hjørdis taget på ferie – så hende måtte vi også undvære.

Derfor havde vi skrevet til eventbureauet med ét meget specifikt ønske:

💪 HELSE HELGE!

Vi havde hørt SÅ meget godt om ham. Men mænd er åbenbart i høj kurs i motionsbranchen, for de var alle optaget. 🤷‍♀️😂

Til gengæld kunne bureauet sende en helt ny profil. Fuld af energi, spræl og temmelig svær at få til at stå stille…

💥 KONDI KIRSTEN! 💥

Børnene kiggede noget, da Kirsten kom sprællende ind i haven 👀😂 Men de var hurtigt med på idéen, og så blev der ellers varmet op med hoved, skulder, knæ og tå og udstrækning til den helt store guldmedalje. 🤸‍♀️💪

Derefter gik det afsted rundt i haven til dagens forskellige poster. 💨 Nogle satte afsted med imponerende fart, mens andre lige havde brug for en hånd og en løbemakker – og heldigvis var Kondi Kirsten klar til begge dele. ❤️

Der blev løbet, grinet og heppet, inden dagen selvfølgelig sluttede med:

🏅 Diplom til alle vores seje små motionister! 🏅

En fantastisk motionsdag med røde kinder, små trætte ben og masser af grin. ❤️

Og Kondi Kirsten?
Hun bestod sin debut med bravur! 💪😂

Nu håber vi bare, at hun ikke også får øje på en trampolinkonference på Tenerife… ☀️🤣

Smagens Dag i Boblerne 🍋🍓🥚I dag er det Smagens Dag – en dag, hvor der bl.a. på skoler rundt omkring arbejdes med smag og...
23/09/2026

Smagens Dag i Boblerne 🍋🍓🥚

I dag er det Smagens Dag – en dag, hvor der bl.a. på skoler rundt omkring arbejdes med smag og de fem grundsmage.

Og selvfølgelig ville vi i Boblerne også være med ❤️
Vi har bare bragt det hele ned i småbørnshøjde.

Så i dag har Boblerne fået lov til at gå på opdagelse med smagsløgene og smage på sødt, surt, salt, bittert og umami.

Nogle kastede sig modigt ud i det hele 😋 Andre skulle lige samle lidt mod og smagte på et par ting – og nogle holdt sig mest til det velkendte og sikre.

Og sådan skal det være ❤️
For når vi går på opdagelse i nye smage, handler det ikke om, at man skal kunne lide det hele. Det handler om at være nysgerrig, mærke efter og måske turde smage på noget, man ikke kender.

Der skal være plads til både “MERE!” og “nej tak” – og alt derimellem. 🥰

Og ansigtsudtrykkene undervejs… de fortæller vist resten 😂🍋❤️

Billeder fra ugen hos Boblerne 🫧🍂🌿I denne uge har vi i den grad nydt efteråret og alt det, naturen har at byde på.Vi har...
18/09/2026

Billeder fra ugen hos Boblerne 🫧🍂🌿

I denne uge har vi i den grad nydt efteråret og alt det, naturen har at byde på.

Vi har tilbragt mange, mange timer ude og ladet naturen være vores helt egen legeplads. Der er blevet klatret, kravlet, løbet, gemt og brugt masser af fantasi mellem træer, grene og skovbund 🌳👣
Små nysgerrige hænder har mærket, samlet op og undersøgt alt det spændende, vi har mødt på vores vej – blødt mos, blade, grene, kastanjer, vand og selvfølgelig alle de små dyr, der gemmer sig derude 🐞🍁

Der er blevet kigget helt tæt på, mærket forsigtigt og snakket om vores mange fund. Og hvor er det skønt at opleve børnenes nysgerrighed og begejstring over selv de allermindste ting.

Naturen kan bare noget helt særligt – her får vi både oplevelser, læring, bevægelse, fantasi og masser af dejlig leg sammen 🍂

Endnu en skøn Boble-uge med røde kinder, beskidte fingre og lommerne fulde af små naturskatte 💛🌿

Billeder fra ugen hos Boblerne 🫧🌿🎶Endnu en uge er gået, og endnu en gang har vi fyldt dagene med nye oplevelser sammen 💛...
13/09/2026

Billeder fra ugen hos Boblerne 🫧🌿🎶

Endnu en uge er gået, og endnu en gang har vi fyldt dagene med nye oplevelser sammen 💛

Ugen har budt på masser af natur og kultur. Vi har været ude og møde både høns, heste, biller, snegle og meget mere 🐌🐞🐴🐔 – der er altid noget nyt at kigge på, mærke på og snakke om, når vi er på tur.

Vi har også været til Næssi-koncert, hvor han optrådte sammen med Ulla Abdullas Cocobongoband 🎶🥳 Der blev lyttet, danset og hygget!

Og så har vi deltaget i Små Synger Sammen-dagen, hvor årets tema var Krible Krable 🐛🕷️🐞 Så der blev selvfølgelig sunget og kriblet og krablet hos Boblerne 🎶

Derudover har turene blandt andet gået til skoven, bakken og legepladserne – og selvfølgelig har vi også været ude og lege i regnen 🌧️💦

Natur, musik, sang, bevægelse, regn, dyr og masser af gode timer sammen – alt det vi elsker hos Boblerne 🫧💛

🎶🕷️ De Små Synger Sammen 2026 🐞🐛I dag er det De Små Synger Sammen-dag, hvor førskolebørn over hele landet er inviteret t...
10/09/2026

🎶🕷️ De Små Synger Sammen 2026 🐞🐛

I dag er det De Små Synger Sammen-dag, hvor førskolebørn over hele landet er inviteret til at orme, krybe, kravle og hoppe til årets tema: KRIBLE-KRABLE-DYR 🐜🕷️🐞

Selvfølgelig skulle Boblerne synge med ❤️
Vi har derfor haft vores helt egen lille krible-krable-samling med 3 sange – og her er vi i fuld gang med Lille Peter Edderkop 🕷️🎶

Små stemmer, store armbevægelser og masser af sangglæde ❤️🎵

Så er der igen billeder fra Boblerne 🫧Denne uge har i den grad stået i naturens tegn! De næste par måneder arbejder vi m...
04/09/2026

Så er der igen billeder fra Boblerne 🫧

Denne uge har i den grad stået i naturens tegn! De næste par måneder arbejder vi med læreplanstemaet natur og naturfænomener, og sikke en start vi har fået 💚

Det har regnet hver eneste dag – så på med regntøjet og ud med os 🌧️😄 Vi har mærket regnen i ansigtet, hoppet i vandet og selvfølgelig også fået lidt vand ned i gummistøvlerne 🙈💦

På vores ture har vi undersøgt alt det, naturen gemmer på. Vand, sten, mos, små dyr, pinde, fjer og grene er blevet fundet, mærket på og studeret med stor nysgerrighed 🐞🍃

Og det bedste? Vi har ikke besøgt én eneste legeplads i denne uge. Naturen har været vores legeplads 🌿

Børnene har hygget sig, leget fantastisk sammen og været fulde af nysgerrighed.

Tak for endnu en skøn Boble-uge fyldt med oplevelser, leg og læring 🎉💚

Fødselsdag hos vores “gamle” Bobbel Hugo 🎈I dag har vi været til fødselsdag hos vores “gamle” Bobbel Hugo, som netop er ...
31/08/2026

Fødselsdag hos vores “gamle” Bobbel Hugo 🎈

I dag har vi været til fødselsdag hos vores “gamle” Bobbel Hugo, som netop er fyldt 3 år 🇩🇰🇺🇬

Selvom Hugo nu er startet i børnehave, havde han heldigvis stadig lyst til at se os – så selvfølgelig drog hele Bobbel-flokken afsted for at fejre ham 🫧

Der var stor gensynsglæde! Hugo var glad for at se sine gamle venner og Rikke og Morten igen, og Bobbel-vennerne nød mindst lige så meget at være sammen med deres gode ven Hugo ❤️

Der blev rigtig hygget om os med boller, kanelsnegle, frugt, figenstænger, kakao og æblejuice 😋 Og selvfølgelig skulle vi også se alt Hugos fine legetøj og nå at lege en masse.

Vi sang fødselsdagssang for Hugo med instrumenter 🎶🥁, og han fik pakket sin gave fra Boblerne op – og den vakte heldigvis stor glæde 🎁🥰

Tak for en rigtig hyggelig fødselsdag, Hugo – hvor var det dejligt at se dig igen ❤️🫧

Endnu en uge er gået hos Boblerne 🫧🌿Vi har igen brugt de fleste af ugens timer i det fri – og som vi så godt kan lide, h...
28/08/2026

Endnu en uge er gået hos Boblerne 🫧🌿

Vi har igen brugt de fleste af ugens timer i det fri – og som vi så godt kan lide, har vi været en hel del uden for lågen og Boblernes matrikel på små eventyr 💛

Vi har fundet nye stier, hvor mange, mange små ben har taget rigtig mange skridt 👣 Undervejs har vi haft god tid til at stoppe op, kigge og undersøge alt det, vi er stødt på. Biller, grene, pinde, sten, snegle, blade og vand – der er så meget spændende at opdage, når man er lille 🐞🍃

Det er selvfølgelig også blevet til ture på legepladsen, hvor kroppen er blevet brugt og udfordret.

Noget af det allerbedste lige nu er at opleve børnegruppen sammen ❤️ Der bliver leget på kryds og tværs, nye venskaber blomstrer, og vi oplever et rigtig dejligt fællesskab, hvor alle finder hinanden på forskellige måder.

Endnu en skøn uge med udeliv, nysgerrighed, bevægelse, leg og masser af gode timer sammen 🫧💛

Endnu en uge er gået hos Boblerne 🫧☀️Og hermed lidt billeder fra endnu en skøn uge 💛Vi har som vanligt tilbragt næsten a...
23/08/2026

Endnu en uge er gået hos Boblerne 🫧☀️

Og hermed lidt billeder fra endnu en skøn uge 💛

Vi har som vanligt tilbragt næsten al vores tid udenfor og været på masser af ture og små udflugter 🌿

Der er blevet løbet på boldbanen, vi har været på jagt efter trolde i Trolleskoven 👀🌳, set og duftet til kæmpestore solsikker 🌻 og udfordret kroppen på legepladser og store bakker, hvor der selvfølgelig skulle løbes både op og ned 😄

Vi har også lagt vejen forbi biblioteket, hvor tempoet blev skruet lidt ned, og der var tid til leg og hygge 📚💛

Vi elsker udelivet, de små eventyr og alle de oplevelser, vi får sammen – og det gør vores boblebørn i den grad også 🫧🌿

Endnu en uge med masser af frisk luft, bevægelse, nysgerrighed, grin og nye minder sammen 💛

Adresse

Ahornvej 23
Fensmark
4684HOLMEGAARD

Åbningstider

Mandag 06:30 - 15:30
Tirsdag 06:30 - 15:30
Onsdag 06:30 - 15:30
Torsdag 06:30 - 15:30
Fredag 06:30 - 15:00

Telefon

26847873

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Boblerne Privat Pasningsordning offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del