04/03/2026
I en tid hvor der (med rette) bliver sat ekstra spot på bageriers ingredienslister, sætter vi spot på de øvrige aktører i værdikæden: producenten og gæsten. Vi er trods alt bare nogle unge mennesker med en ambition om at bringe noget nyt til byen, men intet af det ville kunne lade sig gøre uden samarbejdspartnere, der brænder for deres fag eller gæster, der forstår værdien af gode råvarer. Når vi laver alt fra bunden, betyder de gode råvarer bare alt. Så året er startet ud med, at vi har trukket stikket for en stund for at minde os selv om, hvor heldige vi er, at vi får lov til at servere matcha af gode mennesker for gode mennesker.
Vores matcha er altid fra årets første høst og bliver dyrket på en familieejet gård, der er gået i arv gennem generationer. De mennesker, der dyrker matchaen, betyder så meget for hinanden, at de vægter økologi og sundhed frem for alt andet. Det er trods alt dem selv og deres nærmeste, der arbejder med det hver eneste dag. Det giver en matcha, som har været behandlet så nænsomt, at vi virkelig mærker presset af at skulle levere det videre til jer. Vi kan simpelthen ikke være bekendt at håndtere det forkert. Det skal håndteres med respekt for de mennesker, der har dedikeret sit liv til faget og det arbejder vi på hver eneste dag. Denne tur mindede os om vigtigheden af den opgave. Ved at værne om vores producenter, værner vi også om jer. Det betyder noget, hvad vi kommer i vores kroppe. Det ansvar tager vi på os og det bliver vi ved med. Tak for jer 🫶🏻