Sangkraft Aarhus

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Sangkraft Aarhus Kontaktoplysninger, kort og rutevejledning, kontaktformular, åbningstider, tjenester, bedømmelser, fotos, videoer og meddelelser fra Sangkraft Aarhus, Kannikegade 12, Aarhus.

SANGKRAFT AARHUS er en selvejende institution, der gennem kvalitetsrige aktiviteter i børnehaver, skoler, kirker og kulturelle institutioner arbejder for at fremme sangen for børn og voksne i Danmark.

23/10/2026

Vi er så uendeligt stolte af Koret SORA - sikke en performance! Man bliver både imponeret og i godt humør! 🤩

21/10/2026

Vær med til Sangkrafts Lærerkor, hvor lærere, pædagoger og korledere, der arbejder med syngende børn, kan synge sammen og få ny inspiration til deres undervisning. Denne gang er temaet: Korlederens Værktøjskasse, hvor korleder Brian viser, hvilke tricks han har i sit korlederærme, hvorefter man kan inspirere hinanden med hits og gode kneb.

Kommende dato d. 29/10 kl. 16.30-18.00 i Kannikegade 12, 3. sal, 8000 Aarhus C.

For tilmelding skriv en mail med emnet “Lærerkor” til [email protected] – skriv venligst både navn og skole.

Det er et åbent tilbud, og man behøver ikke komme hver gang.

Hver undervisningsgang vil have et nyt tema. Den 26/11 skal vi fx lære lidt om vocal painting, også kaldet VOPA, med Jim Daus.

07/10/2026

Se lige denne flotte video fra SORA!
🎶❤️🎶

06/10/2026

Sangkraft Aarhus inviterer til fyraftensfællessang hver måned kl. 17-17.45. I denne uge synger vi en tirsdag d. 6/10 i Vor Frue Kirke, 8000 Aarhus C - da der også er orgelfestival i denne uge.
Indholdet er ganske enkelt: 5 fællessange og en minikoncert.
Denne gang får vi besøg af de unge organister fra Orgelklubben, der er et projekt for børn og unge med interesse for orglet, der er verdens største instrument. Det vil derfor være Mollie, David og Elias, som spiller til dagens fællessange. Kom og syng med! 😊

Det var en fantastisk åbningskoncert på Nordisk Sangsymposium i torsdags - se billederne her!
24/09/2026

Det var en fantastisk åbningskoncert på Nordisk Sangsymposium i torsdags - se billederne her!

20/09/2026

Under Aarhus Festuge fyldte Aspirant- og Spiredrengekoret, Drengekoret, Juniorkoret og Pigekoret Aarhus Domkirke med sang, glæde og musikalsk fællesskab.
Koncerten for børn og deres familier er efterhånden blevet en skøn tradition. Sammen sang vi både 100 mus med haler på, Mariehønen Evigglad og en masse andre elskede børnesange.

I Sangkraft Aarhus ønsker vi, at endnu flere børn får mulighed for at opleve glæden ved at synge sammen med andre. For et kor er mere end sang. Det er også nye venskaber, fælles oplevelser og følelsen af at være en vigtig del af noget større.

Heldigvis findes der mange gode sangfællesskaber for børn i Aarhus.
Bor I i nærheden af Aarhus C, kan børn fra seks år blive en del af vores kor.

🎶 Vil dit barn være med?

Tilmelding til drengekorene:
Brian – [email protected]

Tilmelding til pigekorene:
Birgitte – [email protected]

19/09/2026

Alle børn kunne synge med på Mariehønen Evigglad!

I Aarhus Festuge sang Aspirant- og Spiredrengekoret, Drengekoret, Juniorkoret og Pigekoret en festlig koncert for børn og deres familier i Aarhus Domkirke.

Det er efterhånden blevet en god tradition, og der blev både sunget 100 mus med haler på og mange andre gode børnesange.

I Sangkraft Aarhus synes vi, at det er vigtigt, at børn har et sangfællesskab at synge i - og der findes faktisk rigtig mange muligheder for det her i vores by.

Hvis man befinder sig tæt på Aarhus C., kan børn fra 6 år og op være med i vores kor.

For tilmelding til drengekorene skriv til Brain på [email protected]

For tilmelding til pigekorene skriv til Birgitte på [email protected]

18/09/2026

Måske lever du med smerter, nedsat bevægelighed, stress, angst eller depression – eller oplever ensomhed, ledighed eller en hverdag, der er blevet svær at overskue.

Syng dig glad er for dig, der ønsker at styrke din trivsel gennem sang, bevægelse og fællesskab.

Her kan alle være med. Du behøver ikke at have sunget før, og der er plads til forskellige behov, dagsformer og måder at deltage på. Deltag på dine egne præmisser og blive en del af et trygt og meningsfuldt fællesskab.

Tid: Tirsdag kl. 13.30-15 eller onsdag kl. 13.15-14.45.
PS: Der er kaffe/te!
Sted: Stiften Lounge, FO-byen, Frederiksgade 78 A – C, 8000 Aarhus C.

Læs mere på www.sangkraftaarhus.dk/kor/syng-dig-glad

18/09/2026

Lyt lige til SORA - fra World Choir Games i august 🎶❤️🎶

23/02/2026

Få ny inspiration til din undervisning og/eller dyrk dit netværk med dine kolleger.

Alle lærere eller korledere, der synger med børn er inviteret til gratis lærerkor i Sangkraft Aarhus torsdag den 26. februar kl. 16.30-18.00.

Du behøver ikke være musiklærer, bare du har lyst til at synge!

Dagens underviser er Birgitte Næslund Madsen, der til daglig er dirigent for Aarhus Juniorkor, Aarhus Pigekor og SORA.

Vi synger i Kannikegade 12, 3. sal, 8000 Aarhus C.

Meld dig til via [email protected]

Adresse

Kannikegade 12
Aarhus
8000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Sangkraft Aarhus offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sangkraft Aarhus:

Genveje

Del