09/01/2021
Der kan ske meget på 110 år, men nogle ting er de samme. 1. Ordrup kan i dag fejr at det i dag er 110 år siden det første spejdermøde blev afholdt. En folk drenge på Ordrup gymnasium ville gerne prøve kræfter med spejderlivet og dannede en patrulje som i de første år holdt til ved gymnasiet og senere flyttede gruppen ned på Charlottenlundvej.
Gruppen er vokset siden den første patrulje og igennem årene har gruppen oplevet medlemstilgang og medlemsnedgang. De seneste år er gruppen vokset til 110 medlemmer (perfekt antal til dagens fejring) fordelt på 6 forskellige grene. Hvor spejder i starten kun var for teenagedrenge og deres leder, kan piger og drenge nu være spejder i 1. Ordrup fra man er tre år.
Nogle ting binder spejder i 1. Ordrup sammen på tværs af generationer: krybskyttejagt, de gode venskaber og minder fra alle spejderturene, juleturen, råtur, spejdernavnene og ikke mindst Kettingehøj, som er noget helt særligt for mange i 1. Ordrup.
Stort tillykke til alle i 1. Ordrup 🇩🇰
1 – 9 – 11
Det er 1. Ordrups Trop
Fæ dø, frænder dø,
alt forgår
Det Danske Spejderkorps
1. Ordrup trop består!